Jul med Joey Moe

SILKEBORG Publikum kender Joey Moe fra de store scener og festivaler, men den populære sanger og musiker har også succes med at optræde akustisk ved kirkekoncerter rundt om i landet.

Torsdag aften kan man komme til en akustisk julekoncert med Joey Moe i Kedelhuset, hvor han dels synger akustiske genfortolkninger af nogle af sine egne store hit, men også byder på flere af julens kendte sange.