Jul på Museum Jorn

SILKEBORG Museum Jorn inviterer i weekenden igen til udendørs julemarked med julelys, gløgg, salgsboder, levende julemusik og aktiviteter for hele familien.

Julemarkedet finder sted i museumsgården, hvor man blandt andet kan møde kunsthåndværkere, som udstiller keramik, smykker, tekstil og julepynt. Der er juleaktiviteter for børn både ude på julemarkedet og inde på museet med forskellige aktiviteter. Julemanden kommer også på besøg, og der vil være oplæsning for de mindste i Museum Jorn på hjul.