Larsens bedste på Rampelys

SILKEBORG Det er de bedste af Kim Larsens sange, der er på repertoiret på Rampelys lørdag aften, når der er julerock med Peter og De Andre Kopier, som gennem mere end 25 år har turneret med Larsens og Gasolins imponerende bagkatalog. Som optakt til koncerten bliver der serveret en mexicansk menu, men det er også muligt at komme til koncerten med Peter og De Andre Kopier, når dørene åbnes kl. 21.