Flere værktøjstyverier: Nyt firma anmelder tyveri

SILKEBORG Flere firmaer er blevet ramt af tyveri fra et igangværende byggeri på Borgergade i Silkeborg.

Her opføres et lejlighedskompleks. Onsdag fortalte politiet, at et firma havde mistet el-værktøj til en værdi af cirka 30.000 kroner, og nu er der kommet yderligere en anmeldelse til.

Et håndværkerfirma fik 7. eller 8. december stjålet en malersprøjte fra byggepladsen. Lokalpolitiet oplyser, at den har en pris af cirka 58.000 kroner. Malersprøjten er af mærket Graco Ultra.