Trods glat føre: Ingen uheld

SILKEBORG Selv om det kan være glat på vejene, så er der de seneste dage ikke sket de store uheld.

Det oplyser politiet i Silkeborg.

- Vi har ikke registreret nogen glatføre-uheld i kommunen de seneste døgn. Folk kører fornuftigt, siger Michael Svendsen, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Silkeborg.

Det kommer ikke bag på ham, at uheldsstatistikken for tiden ser god ud.

- Det følger mønstret. Når det der ligger sne og det er glat, så nedsætter vi generelt hastigheden til noget der er forsvarligt, siger han.

I nat assisterede en patrulje fra Silkeborg i et solouheld i Viborg, men der skete altså ingen i Silkeborg Kommune - i så fald kom de ikke til politiets kendskab.