Brandfolk igen i Kvickly

SILKEBORG Mandag eftermiddag rykkede brandfolk fra Brand og Redning ud til den nye Kvickly på Viborgvej.

Det skete, fordi det automatiske brandmeldesystem var gået i gang. Det brændte ikke, men damp i bageriet snød røgalarmen.

Det samme skete et par dage tidligere. Nemlig natten til fredag, hvor det også var damp, eller røg i bageriet, som gav anledning til unødvendig udrykning.