Hestetrailer er til ulempe for trafik

SILKEBORG Politiet blev onsdag formiddag bedt om at gøre noget ved en hestetrailer i Grønnegade i Silkeborg.

Traileren har holdt der et par dage. Den fylder lidt for meget i den forholdsvis smalle gade, vurderer politiet, som derfor vil bede ejeren fjerne den. Det lykkedes ikke onsdag.

Lokalpolitiet oplyser, at traileren ikke anses for at være decideret til fare for trafikken. Men altså er lidt uhensigtsmæssig i gaden.