Sangaften i Kragelund Kirke
KRAGELUND Tirsdag 7. marts inviterer Kragelund Kirke til sangaften med højskolelærer Marianne Søgaard fra Silkeborg Højskole. Marianne Søgaard vil sammen med kirkens voksenkor præsentere et program med højskolesange og nye salmer. Marianne Søgaard har skrevet melodier til mange nye salmer og højskolesange. Sidste år fik hun udgivet en samling af nye salmer med titlen »Vi kommer til dit hus«. Marianne Søgaard er født i 1982, og hun er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København i 2009. Hun har udgivet to soloalbums under kunstnernavnet Oui Mari med popsange på dansk og har flere sange og salmer optaget i blandt andet Kirkesangbogen fra 2017. Sangaftenen starter klokken 19.30 i Kragelund Kirke, og alle er velkomne.