Nyt hærværk: Beboere fik igen sten smidt gennem ruden

SILKEBORG Natten til fredag blev der klokken 00.23 begået hærværk på en villa på Wesselsvej i Silkeborg.

To hætteklædte unge kastede sten gennem en vinduesrude, hvorefter de stak af ned af Ewaldsvej. Hærværket blev filmet på videovervågning.

Beboerne fik første gang knust ruder 10. januar. Hærværkssagerne er anmeldt til politiet, som ikke ved, hvad der ligger til grund for hærværket.